Intet resultat fundet
Kategorier
    Mærker

      Forside / Blogs / Guides / Hvilke køkkenknive er de vigtigste?

      Hvilke køkkenknive er de vigtigste?

      Af Heidi 02.07.2026

      Guide til at sammensætte det rette knivsæt til køkkenet

      Hvilke køkkenknive bør man have i sit køkken? Det korte svar er, at du kommer rigtig langt med tre grundlæggende knive: en kokkekniv til de store opgaver, en brødkniv til det hårde ydre og bløde indre, og en urtekniv til de små præcisionsopgaver.

      Disse tre køkkenknive er fundamentet i et velfungerende knivsæt til køkkenet.

      Men når du først begynder at lave mad regelmæssigt, opdager du hurtigt, at forskellige opgaver kræver forskellige køkkenknive. Derfor giver det mening at udvide med et par nøje udvalgte typer, så du altid har den rette kniv ved hånden.

      De 5 vigtigste køkkenknive i et komplet knivsæt

      Hvis du vil have et alsidigt sæt køkkenknive, dækker disse fem knivtyper stort set alle behov i et almindeligt hjemmekøkken:

      Kokkekniv
      – Køkkenets vigtigste arbejdsredskab
      – Til hakning og udskæring

      Brødkniv
      – Skærer uden at mase strukturen
      – Brød, kager og skorper

      Urtekniv
      – Sikrer præcision og kontrol
      – Skrælning og småopgaver

      Universalkniv
      – Den fleksible mellemkniv
      – Klarer de fleste hverdagsopgaver

      Filetkniv
      – Minimal spild og høj præcision
      – Fisk og fin udskæring

      Global vs. Scanpan – hvilket mærke skal du vælge?

      Det her er et af de mest hyppige spørgsmål, vi hører i vores kundeservice.

      Sandheden er, at begge mærker leverer køkkenknive i høj kvalitet. Valget handler primært om følelse i hånden.

      Global køkkenknive er til dig, der foretrækker:

      – Let vægt og hurtig respons
      – Japansk design og ekstrem skarphed
      – En hygiejnisk, sømløs stålkonstruktion

      Scanpan knive er til dig, der foretrækker:

      – Mere vægt og kontrol
      – Et ergonomisk greb med “blød” følelse
      – Robusthed i daglig brug

      Knivguide

      Hos Kitcho arbejder vi dagligt med at hjælpe kunder med at vælge de rigtige køkkenknive fra Global og Scanpan, og i denne guide gennemgår vi de vigtigste knivtyper og hvad de anvendes til.

      1. Kokkekniven er den vigtigste køkkenkniv i dit køkken

      Global kokkekniv med lammesteg

      Kokkekniven er fundamentet i ethvert knivsæt til køkkenet. Den bruges til langt de fleste opgaver: hakning af grøntsager, udskæring af kød og generel madforberedelse.

      Den brede klinge og let buede form gør det muligt at bruge en vuggende bevægelse, som giver både fart og ensartede snit.

      Kitcho anbefaler:

      Global G-2 kokkekniv: let, ekstremt skarp og perfekt balanceret takket være det ikoniske design i CROMOVA 18 stål

      Scanpan Classic kokkekniv: mere vægt og kontrol, især god til hårdere råvarer som knoldselleri


      2. Brødkniven er en ofte undervurderet køkkenkniv

      Skær flotte brødskiver med en Scanpan Classic brødkniv

      De fleste har forsøgt at skære brødskiver med en kokkekniv. Det er en jævnt ærgerlig oplevelse. Resultatet er nemlig ofte det samme: en sammenpresset krumme og ujævne skiver.

      En god brødkniv løser det problem. De takkede blade “saver” sig igennem skorper uden at ødelægge strukturen.

      Brødkniven er i praksis ikke kun til morgenbrød. Den er også stærk til råvarer med hård overflade og blød indre struktur.

      Kitcho anbefaler:

      Global GS-61 brødkniv

      Scanpan Classic brødkniv

      3. Urtekniven: når præcision er vigtigere end kraft

      Brug en urtekniv til din små præcisionsopgaver

      Når du arbejder med små råvarer, bliver kokkekniven hurtigt for stor. Her er urtekniven uundværlig.

      Den korte klinge giver kontrol til opgaver som at pille hvidløg, fjerne kerner i chili eller skrælle årets første små nye kartofler.

      Kitcho anbefaler:

      Global GSF-15 urtekniv

      Scanpan Classic urtekniv


      4. Universalkniven er den kniv mange undervurderer

      Tre knivstørrelser, du bør have i dit køkken

      Universalkniven (også kaldet utility knife) ligger størrelsesmæssigt mellem kokkekniv og urtekniv. Den er faktisk ofte den kniv, mange ender med at bruge mest i hverdagen.

      Den er oplagt til at skære salami til madpakken eller til at skære strimler af en peberfrugt til en eftermiddagssnack.

      Kitcho anbefaler:

      Global GS-36 universalkniv

      Scanpan Classic universalkniv

      5. Filetkniven: genvejen til mere fisk i hverdagen

      En filetkniv er til dig, der vil gøre det nemt at spise mere fisk i hverdagen

      En filetkniv har en tynd og fleksibel klinge, der følger fiskens struktur. Det giver rene snit og minimerer madspild.

      Den er især relevant, hvis du arbejder meget med fisk eller ønsker at tilføje mere fisk til din kost.

      Kitcho anbefaler:

      Global G-21 filetkniv

      Scanpan Classic udbenerkniv

      En Santokukniv er værd at have i sin knivblok


      Opgrader dit knivsæt – når du vil lidt mere

      Når basis er på plads, kan du overveje at udvide dit knivsæt til køkkenet med mere specialiserede knive:

      Santokukniv: alsidig japansk kniv til hakning og skæring (ofte med luftskær, der mindsker fastklæbning)
      Grøntsagskniv: ideel hvis du arbejder meget med plantebaseret mad
      Trancherkniv / forskærerkniv: perfekt til steg og grill, hvor en flot og præcis udskæring betyder noget

      Når du investerer i gode kvalitetsknive, får du knive, der holder i mange år, hvis du passer godt på dem.

      Det kan du læse mere om i Kitchos guide til vedligehold af køkkenknive.

      Vælg et Afhentningssted