Intet resultat fundet
Kategorier
    Mærker

      Scanpan Fusion 5: serie af køkkengrej i rustfrit stål

      Scanpan Fusion 5-serien er designet til at levere høj ydeevne i køkkenet med et klassisk og holdbart udtryk i rustfrit stål. Serien omfatter gryder, kasseroller, stegepander, sauterpander, sauteuser, wok og en bradepande.

      Alle er de udviklet til at fungere på alle komfurtyper, inklusiv induktion.

      Avanceret konstruktion i fem lag

      Hemmeligheden bag Fusion 5-seriens effektivitet ligger i dens femlagskonstruktion: stål – aluminiumlegering – ren aluminium – aluminiumlegering – stål. Den aluminiumskerne, der løber hele vejen fra bund til kant, sikrer hurtig og jævn varmefordeling, så hele overfladen udnyttes optimalt. Det reducerer tilberedningstiden og giver samtidig et lavere energiforbrug.

      De yderste lag i rustfrit stål giver høj slidstyrke, stabilitet og et spejlblankt finish, der gør serien både funktionel og elegant. Serien er konstrueret med 18/10 rustfrit stål indvendigt, som tåler daglig brug og 18/0 (magnetisk) stål udvendigt. Fusion 5 produkterne fungerer derfor også glimrende på induktionskomfurer.

      Funktionelle detaljer i gennemtænkt design

      Fusion 5-serien er skabt til praktisk anvendelse i det moderne køkken. Alle gryder og kasseroller har indvendige måleangivelser, som gør det nemt at dosere præcist under madlavningen. Den drypfrie kant sikrer, at du kan hælde fra gryden uden spild, og de ergonomiske håndtag i støbt rustfrit stål er designet til at forblive kølige længere.

      Flere af produkterne leveres med stållåg, der kan anvendes både på komfur og i ovn. Serien er ovnfast op til 250 grader, hvilket giver stor fleksibilitet fra stegning til færdigtilberedning i ovn.

      Holdbarhed og nem vedligeholdelse

      Takket være de robuste materialer er Fusion 5-serien meget holdbar. Den glatte ståloverflade gør rengøringen enkel. Hele serien tåler opvaskemaskine, men hvis du gerne vil passe ekstra godt på dit køkkengrej, anbefales håndopvask.

      Kombinationen af lav vægt, effektiv varmeudnyttelse og stærk konstruktion gør serien ideel til både professionelle og private køkkener.

      Vælger du din nye pande i rustfrit stål fra Fusion 5 serien, kan du være sikker på at få et gennemtænkt og gennemtestet produkt i høj kvalitet. Gå på opdagelse i serien her på siden og find dit nye køkkengrej.

      Vælg et Afhentningssted