Sæt prikken over i’et i hjemmebaren og bliv klar til weekendens gæster. Når du mikser kølige drinks til vennerne, er de rigtige redskaber altafgørende for en god oplevelse. Her kommer Ice istang fra House Doctor ind i billedet. Med denne mørke, metalliske istang får du let fat om de glatte, dybfrosne isterninger, inden du med et tilfredsstillende klink lader dem smutte ned i glassene.
Du slipper for kolde fingre og is, der smutter rundt på bordet. Den 17 centimeter lange tang ligger godt i hånden, og det rustfrie stål giver et råt modspil til de fine cocktailglas på barbordet.
Uanset om du serverer en frisk gin og tonic på terrassen en lun sommeraften, eller du byder på velkomstdrinks indendørs, gør Ice istang arbejdet nemmere for dig. Når festen er slut, og den sidste drink er skænket, vasker du blot din istang af i hånden. Så er den klar til næste gang, du inviterer på drinks.